For godt en måned siden lancerede SVM-regeringen et nyt landdistriktsudspil under titlen ‘Sammenhæng og balance: Frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark’. Ambitionen med udspillets mere end 30 initiativer er at “skabe rammerne for, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne.”
Netop i indfrielsen af den ambition, spiller de private fonde, ifølge Kaare Dybvad Bek (S), som er udlændinge- og integrationsminister i SVM-regeringen, en vigtig rolle.
“Der er allerede flere fonde, som gør en væsentlig forskel flere steder i landet, og som medvirker til, at de områder kan bokse over deres egen vægtklasse. Fondene er også en vigtig aktør i regeringens ambitioner på området og i forhold til at skabe attraktive lokalsamfund,” siger han.
Kaare Dybvad Bek har i mange år været en vigtig stemme i debatten om udkantsdanmark, og i 2015 udgav han debatbogen “Udkantsmyten”, hvor han gik i rette med forestillingen om den rådne banan og landdistrikterne, som en klods om benet for storbydanmark.
Han vil i næste uge sammen med Morten Dahlin (V), som er minister for byer og landdistrikter, være at finde på scenen på Nationalmuseet, når Fondenes Videnscenter inviterer til debat om, hvad der skal til for at tiltrække, fastholde og opkvalificere arbejdskraft til landdistrikterne. Det sker under overskriften ‘Sammen om vækst i landdistrikterne – hvordan skaber vi arbejdspladser, bosætning og arbejdskraft?’
I den anledning har Filantropi spurgt Kaare Dybvad Bek, hvordan han mener, at fondene kan bidrage til fremtidssikringen af de danske landdistrikter og til realiseringen af de ambitioner, der er fremlagt i SVM-regeringens nye udspil.
Vigtigt for det frivillige Danmark og uddannelse
I det nye landdistriktsudspil fremlægger regeringen mere end 30 konkrete initiativer, som er fordelt på fire hovedspor: erhverv og vækst, transport, uddannelse samt lokal frihed og beslutningskraft. Eksempelvis foreslår regeringen at give 17-årige med kørekort mulighed for at køre uden ledsager i et afgrænset tidsrum for at øge deres mobilitet. Og at justere taxameter- og tilskudssystemet for ungdomsuddannelser for at tilgodese ungdomsuddannelsestilbud i landdistrikter.
Kaare Dybvad Bek mener, at fondene primært kan spille en vigtig rolle inden for to af regeringens fire spor.
“Der er brug for at styrke det frivillige Danmark i udviklingen af landdistrikterne, og det kan fondene understøtte. Særligt i en situation hvor mange af kommunerne er udfordret og mangler penge,” siger han.
Inden for uddannelsesområdet peger Kaare Dybvad Bek på, at fondene allerede i dag er en vigtig aktør i udviklingen af attraktive uddannelsestilbud uden for de store byer - hvilket han håber, der vil komme mere af.
“Der er allerede masser af eksempler på, at fondene støtter vigtige initiativer inden for uddannelsesområdet og har medvirket til at skabe attraktive studiemiljøer uden for de store byer. Her kan de også spille en rolle fremadrettet i samspil med staten,” siger han og fremhæver Bitten & Mads Clausens Fond og deres bevillinger til uddannelsesområdet i og omkring Sønderborg som et eksempel på dette.
Skal støtte ikke drift
Det har i mange år været flere fondes tilgang, at de ikke støtter den almindelige drift eksempelvis i organisationer, men kun giver penge til udvikling og nye ideer. Det gælder for eksempel A.P. Møller Fonden og Købmand Herman Sallings Fond. Det fremgår således af A.P. Møller Fondens uddelingspolitik, at fonden ikke uddeler til “løbende drift og administration.”
Stærke samarbejder med fondene kan give lokalområder mulighed for at prøve nye ting af, der ikke allerede dækket af lovgivningen - som kan være med til at sikre udvikling
Kaare Dybvad Bek – udlændinge- og integrationsminister
Tilsvarende mener Kaare Dybvad Bek ikke, at fondene skal yde støtte til drift i landdistrikterne, men derimod primært understøtte innovation og udvikling.
“De er vigtige for at understøtte de gode ideer ude i de små byer. Stærke samarbejder med fondene kan give lokalområder mulighed for at prøve nye ting af, der ikke allerede dækket af lovgivningen - som kan være med til at sikre udvikling,” siger han.
Kaare Dybvad Bek understreger, at der i udspillet fra regeringen ligger en række klare myndighedsopgaver, som han ikke mener, fondene skal eller bør påtage sig:
“Der er noget, som ikke er lige til for fondene, men som er af mere lovgivningsmæssig, strukturel og driftsmæssig karakter. Det gælder eksempelvis på transportområdet,” påpeger han.
Brug for at få hele Danmark med
Der findes i dag en lang række fonde, som har fundatsbestemte uddelingsformål indenfor et specifikt lokalområde. Det gælder eksempelvis store fonde som Bitten & Mads Clausens Fond, Det Obelske Familiefond, Færchfonden og A.P. Møller Fonden, samt en underskov af mindre, lokalt uddelende fonde, herunder de mange sparekassefonde. Derudover arbejder de flere fonde og filantropiske foreninger også med bred støtte i det lokale Danmark. Det gælder for eksempel Spar Nord Fonden, Nordea-fonden, Trygfonden, Realdania og Østifterne.
Der er også brug for de mere generelle og brede indsatser, hvor fondene mere bredt set styrker landdistrikterne
Kaare Dybvad Bek – udlændinge- og integrationsminister
Ifølge Kaare Dybvad Bek spiller de lokalt fokuserede fonde en vigtig rolle netop for deres lokalmiljø, men han påpeger også et klart behov for de mere brede fondsindsatser.
“Der er en række fonde, som har konkrete geografiske forpligtelser i deres formål og virkelig har bidraget til at få løftet deres lokalområde. Flere små byer har fuld fart på, men det er også vigtigt at få resten med. Derfor er der også brug for de mere generelle og brede indsatser, hvor fondene mere bredt set styrker landdistrikterne,” siger han.
På vej væk fra udkantsmyten
Der har de seneste år været en række politiske udspil tilsigtet en større balance mellem by og land i Danmark. Blandt andet reformen ’Bedre Balance’, hvor knap 8.000 arbejdspladser blev flyttet ud af hovedstaden.
Ifølge Kaare Dybvad Bek er vi ikke i mål, men kommet et markant stykke i den rigtige retning i udviklingen af Udkantsdanmark, siden han skrev sin bog i 2015. Og han mener, at fondene har været en vigtig aktør i dette.
Har vi set et opgør med “udkantsmyten”, som du beskrev for snart ti år siden?
“Ja, vi er godt på vej. Der er sket en kæmpe forandring. Apatien, som prægede hele diskussionen tilbage i 2014 og 2015, er væk, og der er sket et opgør med den skævvridning, der var i samfundet - både generelt og hos fondene. Vi kan gøre noget ved de udfordringer, der er, og det er fondene også med til at understøtte,” siger Kaare Dybvad Bek.
Mener du, at der brug for at flere af de store fonde kommer mere på banen i forhold til udvikling af landdistrikterne?
“Der er allerede mange, der gør det, men det er altid en god ide, at man kigger grundigt på, om man har for meget fokus på København - det gælder både for os politikere på Christiansborg, men det gælder også for fondene.”
